torsdag den 21. marts 2013

Nyt om padlet - den virtuelle opslagstavle

Fra i dag er det også muligt at downloade og printe sin opslagstavle i padlet. Se hvordan på padlet.com

mandag den 18. marts 2013





Mind42 til repetition med minimal tekst

Den sidste henrettelse


Mit forsøg på at bruge screencastomatic til at lave en instruktion i at oprette en gmail.

Padlet - opslagstavle - med QR-funktion


Prøv at scanne denne QR-kode på din telefon - så får du adgang til ovenstående side.
Created with Padlet

The Help

Mit forsøg på en mindmap om filmen The Help. V.h. Kurt
http://mind42.com/mindmap/8b1e2385-7b5d-42e1-a482-bc3ceeaf1003

Dyr med voice over fra BBC

Norsk IT support

it-support

Sådan kan det blive

 

Emma, le Trefle - lagt ind via "skriv" og video-ikonet i selve Blogger


Kender du den følelse?


Kendte ordblinde


Christina Perri

Læsesvage (afspilningsliste)


Udfordringer ved ny teknologi (afspilningsliste)


Visuelle virkemidler

materialer til læsesvage

regeringssangen (afspilningsliste)


læsesvage (afspilningsliste)


Irsk folkemusik (afspilningsliste)

Hvad er ordblindhed egentlig for noget?

http://youtu.be/wICAVQRb2Zk

Dictus 3 Introduktion

Ideet (afspilningsliste)

Undersættelser (afspilningsliste)

Sådan kan det blive

Kendte ordblinde






Jeg kan bruge det i forb. m. start af et nyt emne, på en væsentlig mere præsentabel måde end hidtil.
Mine erfaringer med brug af Google Docs og Blogger på et dansk som andetsprogshold på G-niveau

Jeg besluttede mig for at lave et google docs-dokument for at starte blidt. Mit hold skulle gøre sig overvejelser over 2 forskellige billeder som inspiration til en række tekster over et tema. Jeg lavede derfor 2 google docs-dokumenter og linkede til dem på vores rum i Fronter.
Min første udfordring var at skaffe computere, vi kunne arbejde på. Det lykkedes dels ved at nogle kunne sidde i studieværkstedet, nogle kunne bruge computeren i klasseværelset og en brugte min medbragte computer.
Jeg delte klassen i to dele, som skulle skrive i hvert sit dokument. Det lykkedes alle at finde deres dokument og at skrive tanker over billedet i dokumentet. Jeg havde indsat en tabel i dokumentet og nummereret felterne og hver kursist skrev så i sit felt. Kursisterne evaluerede alle, at det havde været sjovt at prøve at dele tanker på den måde og en god afveksling. Min oplevelse er, at det var dejligt at se kursisternes engagement og aktivitet. Selvfølgelig var der nogen, der drillede hinanden lidt i deres felter, men det var absolut kun på en sød måde. Jeg synes, at det er smart det med, at man kan dele dokumentet via et link, for så er det uafhængigt af, om kursisterne har en gmail, eller om jeg har deres email-adresser.
Den størrste hurtel for mig er at skaffe computere til alle.

Min anden erfaring er med blogger.com. Da vi i klassen skal læse en del noveller og digte, tænkte jeg, at det kunne være ssjovt at lave en blog, hvor jeg og kursisterne kan lave indlæg om de forskellige forfattere, vi læser tekster af. Derfor lavede jeg en blog, som jeg kaldte 'Vores blog'. Så linkede jeg til den i vores Fronterrum. I klassen viste jeg, hvordan man fik adgang, og hvad den handlede om. Jeg havde lavet de første indlæg dels med tekst og billede, dels med et link, hvor de kunne se en dukkefilm over en, vi lige havde læst.
Kursisterne har ikke computer med i undervisningen på nær en enkelt, der i reglen har en Ipad med. Hun fandt hurtigt bloggen. Nogle af de andre har tjekket den derhjemme.
Jeg havde håbet, at de kunne skrive indlæg dirkte via linket, så kuristerne ikke behøvede at oprette en gmail. Det fandt jeg ud af ikke var muligt. De havde altså kun læsemuligheder. Nå....., men så fik jeg deres emails og inviterede dem til bloggen. De, som havde andre mails en gmail, kunne stadig ikke lave indlæg, men nu kan de som

Så langt så godt

Er nu oprettet som blogger - så langt så godt.
Oplevelser med Web 2

Det tog noget tid, inden jeg kom i gang med at afprøve værktøjerne, idet jeg røg ud i en hektisk arbejdsperiode.

Nu skulle det afprøves, så det første jeg eksperimenterede med var et goggledoc's dokument, hvor jeg valgte at lade kursisterne undersøge, hvad politiske snigord betyder. Jeg oprettede en tabel i et goggle dokument og lod kursisterne vælge at undersøge hver mindst 3 ord. De syntes alle, at det var en rigtig god ide at dele arbejdsopgaverne på denne måde. Vi diskuterede efterfølgende, hvad det også kunne bruges til og hvordan. Jeg valgte at dele dokumentet med mine kursister via linket. Det, der kan være vanskeligt, er at huske alle de forskellige handlinger, der skal foretages, før det virker.

Derefter oprettede jeg en blog: Tur til TV2. Indtil videre har jeg ikke rigtig nogen erfaringer med, hvordan den virker, idet jeg indtil videre ikke har fået respons fra mine kolleger. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det hedder "udgiv" fremfor "gem som" som jo er kendt i forvejen. Bloggen er beregnet til deling mellem kolleger i et teams, men jeg havde problemer med at få sendt til mine kolleger. Er det muligt at oprette en gruppe, som det er nemt at få adgang til.

Sidste eksperiment var en goggle doc's præsentation, hvor jeg har præsenteret nogle af de forskellige værktøjer, jeg har brugt. Jeg synes, det er vnskelligt at få overgangene til at virke og igen det samme mht. at sende det.

Bedre sent end aldrig

Bedre sent end aldrig



Så sluttede weekenden, mandag morgen bankede på døren. Sidder nu på kursus med en minimal forberedelse og må nok bare krybe til korset og tilstå: uden forberedelse. Har heller ikke haft lejlighed til at anvende den ellers i øvrigt gode viden, som jeg blev indført i sidste gang vi sad her i Enggade.
Glæder mig over at få lejlighed til at få genopfrisket det hele igen.
Erfaring frem mod andet modul af web 2,0 kursus:

Jeg har arbejdet med at oprette et fællesdokument for et naturfagshold.

Min overvejelse gik på at oprette en blok, men processen med at få kursisterne til at oprette gmail m.v. virkede ret uoverskuelig. Så jeg oprettede et fællesdokument og linkede fra fronter over til dokumentet.

Kursisterne havde lavet fremlæggelser om menneskets organer, og skulle derefter skrive et lille indlæg om det pågældende organ.

Det virkede efter hensigten,jeg havde selvfølgelig lavet en ramme hvori jeg havde skrevet overskrift samt de enkelte organer.

Der var enkelte kursister især dem der lå sidst i rækkefølgen der var lidt fustrede idet teksten hoppede når andre skrev.

Jeg havde tanker om endnu et projekt - som gik ud på at læse højt og optage via screen cast o matic og derefter høre ens egen oplæsning, dette skal kursisterne jo øve til prøven ;-)

Jeg har på et dansk som andetsprogshold 2 gange prøvet at bruge et fælles dokument som notatark i gruppearbejde. Ud fra en skabelon skulle hver gruppe skrive deres svar på spørgsmål/påstande om en læst tekst. Anden gang var der fokus på selve notaterne.

Første gang havde var der tekniske problemer med at få  skrevet, anden gang gik det bedre.

Jeg tror, jeg vil kunne bruge det fremover, hvis antallet af grupper er  max 4. Fordelen kan være i tilbagemeldingen af gruppearbejdet, hvor det er hurtigt at se og sammenligne svarene.
I forbindelse med Lincoln projektet har vi oplevet en stor begejstring over bloggen, hvor kursisterne efter en meget fin introduktion af Line, har givet  flere mulighed for at fordybe sig i et tema på en anden måde.


søndag den 17. marts 2013

Tre dages erfaringer med udvalgte Web 2 værktøjer

Dag 1

Først i tirsdags, den 12., tog jeg springet og introducerede G-mail mm for mine kursister på FVU-holdet. Holdet består for 90 % vdkommende af tosprogede, hvoraf  en stor del har et meget begrænset  dansk sprog. For de flestes vedkommende gælder endvidere, at deres erfaringer med IT ligeledes er begrænsede. Til gengæld er de positive (en enkelt er skeptisk i forhold til IT, men det tager jeg ikke personligt!), og så kan man nå langt!

Kun én kursist havde i forvejen en G-mail-konto (kunne dog ikke huske adgangskoden), så jeg tjente også mine penge den time...Det lykkedes at få alle oprettet, og efterhånden som de blev det, gik de til lærer-pcen og skrev deres mailadr. (jeg havde oprettet et dokument - delt - og så skrev de sig selv ind).

Første opgave var at skrive i fællesdokument med overskriften Grønland. Vi havde dagen forinden i forbindelse med fællesaktivitet,Ordhjulet - Landstinget, snakket om det grønlandske valg, og ugen forinden havde én af kursisterne, der er fra Grønland, præsenteret sig selv og sit land. Så nu skulle de bare skrive løs - hvad de vidste om Grønland. Selv om de skriver (og snakker!) på meget forskellige niveauer, er de rimelig trygge ved hinanden, så det er ikke pga blufærdighed, nogle kun får skrevet ganske lidt. Men alle bidrog - nogle syntes, det var sjovt og inspirerende løbende at kunne se, hvad andre skrev - for enkelte var det svært at koncentrere sig om ens eget, når de blev "forstyrret/distraheret" af de andres skriblerier.

Efter en kort pause skulle vi  læse en avisartikel om det grønlandske valg - kun en enkelt valgte at læse den selv, de øvrige læste jeg for med mange stop og forklaringer undervejs. Herefter kom næste store udfordring - jeg havde oprettet et delt dokument, hvori jeg havde indsat en tabel med deres navne. Her skulle de så skrive et spørgsmål til teksten - de fleste stillede 2, 3 og 4 spørgsmål. De kunne fortsat følge med i medkursisternes skriveri, men det gav mere "ro", at der var et afmærket felt, hvori man skulle skrive. Inden vi skiltes (efter 4 lektioner), nåede vi i fællesskab at læse alle spørgsmålene igennem - og rettede, hvis det "sprogligt/forståelsesmæssigt var nødvendigt".

 

Dag 2

Hviler ikke på laurbærrene, så de havde fået invitation til blogger... alle var inde at kommentere mine indlæg. Og længere nåede vi ikke med fr.knudsens hold...

Jeg fik "en hjemmeopgave" for jeg havde ikke helt fået gennemtænkt, hvordan de skulle svare på spørgsmålene... de ville gerne gøre det hver for sig (dvs ikke skrive i fællesdokumentet) og så efterfølgende gennemgå dem i fællesskab. Så jeg fik tilføjet en ekstra kolonne i tabellen, hvori de kunne skrive deres svar, og så oprettede de hver især en kopi af dokumentet, som de så kunne åbne i deres eget drev(=hjemmeopgaven; nemt når man ved det).
Det forløb fint - selv om der var spørgsmål, som ikke kunne besvares ud fra artiklen (hvilket egentlig var meningen), men så var der ekstra udfordringer til de hurtige (og dygtige). Og så brugte vi naturligvis tid på at snakke om gårsdagens valg - Katrines (Kattaaraq) favorit vandt overlegent...

Dag 3


I forbindelse med at der for tre uger siden startede fire nye kursister på holdet, havde vi arbejdet med præsentationer (dem selv + land) i PowerPoint. Det havde været forholdsvis vellykket på flere måder; dels havde de fået kendskab til programmet, dels havde vi i forbindelse med deres fremlæggelser snakket en del om selvstændighed, demokrati, kolonimagt...Det var denne tråd, jeg fortsatte - med Grønland, lidt impulsivt, indrømmet!
Jeg oprettede en præsentation, med 8-10 dias og navngav dias'ene - med de grønlandske partier. Dette præsenterede jeg for holdet denne tredje dags morgen. De valgte sig ind på et parti (nogle var sammen to og to) og skulle så udfylde et dias el evt flere. "Bunden opgave" - præsention af deres parti (navn, partileder, ideologi, historie, valgresultat mv). Jeg havde på dias et lagt link , hvor de kunne starte med at søge oplysninger.
De tog opgaven til sig - og havde det ikke været pga diverse ydre udfordringer (lokaleforvisning, manglende og egne computer, der skulle på netværket, ny kursist der også lige skulle oprettes...) havde vi nået dagens mål - præsentation af de grønlandske partier mm, inden vi skiltes, men det var tæt på. Og så var der lige en kursist, der var kommet til at oprette en kopi af den fælles præsentaion og derved arbejdede i sin egen, der  derfor ikke lige var synlig i den fælles... det blev løst ved, at han delte sin præsentation med mig, der så kunne flette de to præsentationer.

Min "IT-skeptiske" kursist sagde i torsdags - "nu skal du ikke komme med mere, vi skal afprøve efter din næste kursusgang - men jeg tror trods alt, at alle synes, det har været en spændende, og meget ny, verden, de har fået en smule indsigt i...











Lines erfaring med Mind42

Meget lidt, men jeg satte en ordblind kursist på Heldagsskolen til at prøve det af i forbindelse med, at hun skulle optræne sin læseforståelse. Hun var i gang med at læse en bog om Islandske Heste, hvilket interesserer hende meget, men hun har generelt svært ved at fastholde indholdet af, hvad hun læser, ligesom mange andre ordblinde/svage læsere.

Jeg tænkte, at et good old Mind Map kunne hjælpe hende med at få overblik over:
1:hvad det var hun allerede vidste om emnet i forvejen og
2:hvad hun gerne ville have ud af at læse bogen/hvilken viden hun eftersøgte.

Altså i virkeligheden en slags VØL-model, nu jeg tænker over det. Dette var kursisten ikke i stand til. Hun havde aldrig før i sit liv lavet et Mind Map, hverken på papir eller på computeren, og hun vidste ALT for meget om islandske heste i forvejen til at kunne overskue opgaven - ihvertfald ikke uden at jeg havde siddet sammen med hende og guidet hende gennem hele processen. Og det havde jeg ikke mulighed for.

Til gengæld var hun superhurtig til at gennemskue selve redskabets funktioner (meget hurtigere end jeg, som ikke havde forberedt mig en tøddel andet end at oprette et login til sitet...), og da jeg gav hende en lettere opgave, nemlig bare at skrive selve bogens overordnede indhold ind i et Mind Map, så kørte det for hende.
Hun startede med Titel/Emne i midten og lavede derefter pinde ud til Forfatter, Kapitler, Underkapitler, osv osv osv. Hun indsatte derefter links til de forskellige kapitler, hvor hun fandt det relevant, og indsatte billeder hun fandt på Google og forskellige heste-sider, og hun gik ind og lavede en ret grundig baggrundsundersøgelse af bogens to forfattere - hvad de ellers havde skrevet, links til deres hjemmesider osv.

Hun fik et ret fint resultat ud af det og tog værktøjet til sig med det samme, fordi det var så enkelt at bruge.


Jeg ved ikke, om det var en støtte for hende i hendes læseforståelse, men jeg tænker da, at hun på en eller anden måde fik bearbejdet bogens indhold på en anden måde end ved bare at læse den igennem fra start til slut. Og nu kan hun jo gå tilbage til sit Mind Map, hvis hun skal have frisket bogens indhold op. Så jeg tænker, at det faktisk var en god måde at bruge værktøjet på, selvom det var lidt en cross-over mellem MIND-map (hvor indholdet er det man henter fra sin egen viden) og SITE-map (som bare er et kort over, hvad sitet eller i dette tilfælde bogen indeholder). Men det gør vel ikke noget. Bare man er klar over, hvad man laver, og at det er noget der hælper en til aktivt at bearbejde den viden de har/tilegner sig.


Jeg kunne godt selv tænke mig at bruge Mind42 til udvikling/fastholdelse af mine egne ideer. Jeg har altid været glad for mind maps men været begrænset af papirets format (hov - nu er der ikke plads til flere grene/streger/punkter her ud af dén tangent), hvilket jo ikke er et problem i forhold til Mind42, der bare opretter uendelige pinde og skjuler noget at teksten/noterne, hvis man ikke vil have det hele liggende fremme. Det virker brugbart og fleksibelt for mig.
Derimod er jeg meget interesseret i at finde ud af, hvor fleksibelt værktøjet er i forhold til selv at bestemme HVOR pindene skal sidde, når det endelige Mind Map er færdigt eller imens man arbejder. Jeg er nemlig meget visuelt orienteret i min hukommelse og derfor godt kunne blive hæmmet af, at Mind42 rykker rundt på pindenes og dermed emnernes placering, når der pludselig ikke længere er plads "ovre i det hjørne". Og det syntes jeg nemlig de gjorde, da jeg kiggede min kursist over skulderen - og Maja har vist også nævnt det samme? Det må komme an på en prøve, når jeg får tid og lejlighed.

Iøvrigt er Mind42 et tiltalende navn, synes jeg, idet vi jo alle ved, at 42 er svaret på livet, Universet og alt det -  Svaret er 42 - hvad er spørgsmålet? - så helt dumt et redskab kan det jo ikke være. Spørgsmålet er så bare: hvad er spørgsmålet? Se, dét er en helt anden historie. Som med alt andet: Don't Panic.

Lines erfaring med Blogger for Ordblinde

På Heldagsskolen har vi haft et enkelt forsøg med at skrive en fælles Blog. Den kom til at hedde "Heldagsskolens Blog om Lincoln" og skulle indeholde erfaringsopsamling omkring emnet Lincoln - fordi kursisterne skulle i biffen og se filmen af samme navn. Pavia havde givet dem fine oplæg og gode indledende opgaver omkring emnet, og efter de så havde set filmen og arbejdet med opgaverne (på almindelig Word-manér) smed vi bomben og sagde, at nu skulle de prøve at skrive, hvad de vidste om enmet, ind i en såkaldt Blog.

Efter en halv times snak om hvad en Blog egentlig er for noget - og en god snak omkring selve ordet Blog (weB-LOG)under temaet Dagens Ord, blev kursisterne sluppet løs...efter en smøg og en stærk kop kaffe...

Først troede jeg ikke, at nogen af dem ville bide på. De var MEGET modvillige - for det involverede jo mange ting: man skulle lige omkring sin g-mail først og acceptere invitationen. Første forhindring, for flere af kursisterne bruger ikke deres g-mail til daglig og nogle døjer derfor med at huske koden. Men de mest modige og de mest føjelige (dem der altid gør hvad læreren siger uanset at de ikke har lyst) gik i gang, og snart var der 2-3 kursister i gang med at kigge på selve Bloggen.

Jeg havde oprettet Bloggen på forhånd et par dage i forvejen og inviteret alle kursisterne manuelt. (Det sidste betyder, at jeg bare havde indhentet deres G-mailadresser på gule sedler, hvorefter jeg skrev dem ind i mine G-mail-kontakter som en gruppe. Kunne ikke overskue at skulle omkring et spørgeskema også til indsamling af adresser, ligesom vi gjorde det på kurset.) Dette havde dog ikke forhindret nogle kursister i at slette invitationen, fordi de troede, at det var en eller anden virusmail (mit brugernavn på Bloggen er LPJ VUC Svendborg, og den kunne de så ikke lige gennemskue...) Men så lærte de også at gå ind i deres G-mail og finde slettede mails, og jeg lærte at lade være med at sende mails til mine kursister uden at advare dem på forhånd.

Da de første kursister have accepteret og læst mit indledende indlæg, satte jeg dem til først at kommentere mit indlæg og derefter selv at prøve at oprette et nyt indlæg. Derefter skulle de kommentere hinandens indlæg. Langsomt bredte interessen sig, for det var jo alligevel lidt sjovt at gå ind og se, hvad sidemanden havde fået lagt ind af billeder og links. Vores ordblinde kursister på Heldagsskolen er ret betænkelige ved at dele deres egne skriftlige produktioner med andre (har ikke så gode erfaringer med at skrive selv, men de er ret gode til at copy-paste og finde spændende tekststykker frem på nettet. Derfor lod jeg dem arbejde mest i det - med den betingelse, at hvis de copy-pastede noget tekst, så skulle de indsætte et link til, hvor de havde fundet teksten. Det tog de hurtigt til sig.

Også det med at lægge billeder ind virkede fint. Dog tror jeg, at vi kunne blive endnu bedre til det - kan huske at jeg selv sad og bøvlede med et billede, som Line Flintholm måtte hjælpe mig med, og det var noget med, at jeg skulle bruge "HTML" i stedet for "skriv" - men den problematik skal jeg lige have samlet op på , når vi ses...

Enkelte kursister begyndte også at lægge links til YouTube og andre steder med filmklip ind. Efter jeg havde vist dem hvordan man lægger et link ind, kom jeg i tanke om, at man vist også kunne indlejre en video direkte? Kan bare ikke huske hvordan man gjorde...?


Alt i alt var det en spændende oplevelse at se kursisterne gå fra nærmest total modstand og mismod (kl 8.45 da ideen blev præsenteret for dem) til faktisk rimelig heftig aktivitet og gå-på-mod og "jeg skal liiiiiige have sendt dèt her indlæg inden vi slutter!" kl 11.45 samme dag. Og puha, hvor var jeg og Pavia trætte i hovederne til frokost.


Noget, jeg opdagede EFTER hele seancen var slut, var, at vi havde gjort projektet yderligere besværligt for os selv ved at dumme os omkring CD-ORD, et redskab med oplæsnings- og ordforslagsfunktion, som mange af kursisterne på Heldagsskolen kan betegnes som værende stærkt afhængige af. Lige umiddelbart kan CD-ORD nemlig ikke bruges på Blogger/G-mail, men det kræver bare, at man går ind og ændrer i computerens sikkerhedsindstillinger i forhold til internetbrug med et par klik, og så er den fikset. Det gør vi fra starten næste gang, så kursisterne ikke skal sidde med et word-dokument som kladde ved siden af Bloggen...Det virkede lidt tungt, men kursisterne var egentlig ligeglade - de er bare så glade for at CD-ORD overhovedet findes, så en ekstra tur omkring Word gør ikke den store forskel for dem. Men jeg tror nu de vil blive gladere for at kunne skrive direkte i Bloggen.

Jeg vil ikke lægge et link til Bloggen her, for jeg har lovet kursisterne, at den ikke er tilgængelig for andre end de lærere, der er tilknyttet Heldagsskolen. Hvis I gerne vil se, hvad de har lavet, viser jeg gerne frem, hvis I kommer hen og spørger mig og kigger på min skærm. Men publicere Bloggen kan jeg ikke.

tirsdag den 12. marts 2013

Mine erfaringer med Web 2 værktøjerne

Jeg havde, inden første del af dette kursus, planlagt at mit danskhold skulle læse et fælles værk i ugerne mellem de to kursusdage. Jeg grublede lidt over, hvordan jeg kunne bruge Web 2 værktøjerne til dette.

Jeg fandt frem til, at jeg ville se på, hvad mind42.com kunne byde på, og jeg fandt hurtigt ud af, at det er et simpelt, men yderst anvendeligt værktøj! Så selvom vi ikke gennemgik det på første kursusdag, så har jeg brugt mind42 således, at kursisterne har oprettet sig og lavet et mind map, som de løbende fyldte ud, mens de læste bogen. Kursisterne skal så dele deres mind maps med mig, så jeg kan følge med og vise de forskellige mind maps på tavlen. Dermed er der mulighed for at snakke om forskellige måder at lave mind map på, hvordan man kan gøre det overskueligt, og i det hele taget bliver det synliggjort, at der er stor forskel på brainstorm og mind map.
Mine kursister er overvejende glade for mind42.com, og flere siger, at de vil bruge det i fremtiden.

Desuden har jeg oprettet en blog - også i forbindelse med læsning af det fælles værk - men den er der ikke kommet meget gang i endnu. Kursisterne finder det besværligt/forvirrende at bruge Blogger - jeg håber, det blot er startproblemer. De foreslog dog, at vi lavede en Facebook-gruppe i stedet, fordi:
"Alle har Facebook, og det er nemt, fordi vi kender det!"
Det overvejer jeg stadig, men jeg vil gerne prøve at få bloggen op at køre. Jeg tror, de lader sig forvirre over det, at man først kommer ind på sin egen blog-side, hvorefter man så kan få vist sine blogs - herefter bliver man så sluset videre til et nyt sted for at skrive et indlæg. Og s¨å skal man oveni købet trykke på "Udgiv" i stedet for "Gem" og "Luk" (som giver mere mening for kursisterne).

Som evaluering på hele forløbet har jeg tænkt at lave en formular i Google Drev, som et spørgeskema - dette når jeg dog ikke at lave med mine kursister inden anden kursusdag!

til sidst kan jeg nævne, at jeg selv er ret glad for de forskellige værktøjer. Jeg er begyndt at bruge mange af Googles værktøjer, og det er super smart, at det hele bare er lige ved hånden, når man er logget ind 'et sted!

fredag den 1. februar 2013

Verdens navle

Bird on the wire

Endnu en dag i Enggade

Så kom jeg også med, og tankerne vandrer så småt til den kommende week-end på Langeland.

Underholdning

Her er lidt underholdning
Hejsa igen. Gad vist om man/jeg kan huske alt dette, når jeg kommer hjem.Jette

Weekede

Weekendinspiration

Hvad siger I? Ville det ikke bare være fedt?

Er det gået i fisk?
Hej allesammen. Det er fint, at vi lærer at blogge i dag. Det har jeg ønsket i lang tid. Så kan jeg skrive sammen med min datter og barnebarn og selvfølgelig med venner, måske kursister og andre. Hilsen Jette
 
Ja, vi når nok toppen snart....:-)
dette web 2,0 efter frokost

Skal ikke stå tilbage for Maja og Line

Så her kommer også et billede


Tanker på første dag

Der er herligt at blive præsenteret for så mange værktøjer, som kan bidrage yderligere til en afvekslende undervisning. Det sidste her med at inspirere til skriveglæde tager jeg mod med kyshånd. Det vil uden tvivl godt kunne bruges med mine kursister. Den største hurtel tænker jeg er, hvordan alle kursisterne rent teknisk vil kunne komme på en computer og at få oprettet alle med en gmailkonto.
Der er mange af de viste værktøjer, jeg kunne tænke mig at afprøve, men er spændt på, hvordan mine kurister vil tage imod det.


Rart at få en meget fin beskrivelse af hvad alle googles værktøjer kan.Dog må jeg være ærlig og nævne at det virker lidt svært endnu.

Har dog fantastiske dejlige rummelige kollegaer som er forstående?????????? for dumme spørgsmål
Mon det virker? Det er spændende...

pc-drillerier

Hej

 Plejer at kunne finde ud af en del om pc, men synes bestemt, at det har drillet i dag. Først gik computeren ud, fordi strømmen alligevel ikke var tilsluttet - så var jeg hægtet af. Nå, op på hesten igen: -)
MEN, men. ..  så var det helt umuligt at skrive i vores fællesdokument -
INTET -absolut intet kunne jeg gøre - FORFRA. . .  HELT FORFRA
NU håber jeg, det går

Hanne

Weekenden nærmer sig

Så er frokosten overstået og på trods af kursus med interessant indhold, bliver det rart med weekend. Det må tilføjes, at det virker sådan set ret overskueligt og anvendeligt, at skulle inddrage de gennemgåede it-værktøjer i den fremtidige undervisning.
Dog vil der ikke blive eksperimenteret i weekenden.
Allerførste forsøg på at skrive på bloggen. Spændende om det lykkes.
Jamen huhej - min hjerne svirrer.
jadette er så endnu en prøve

torsdag den 31. januar 2013

Velkommen

Kære kursister Velkommen til vores fælles blog, hvor I kan dele ud af jeres erfaringer og få glæde af andres. Vi glæder os til at læse med. Hilsen Line og Heidi